Kolding Netavis

SF: Finansloven er gode nyheder for uddannelser i Kolding

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
Karina Lorentzen (SF). Foto: BlumePress (Arkivfoto)

SF har i finanslovsaftalen sikret 190 millioner kroner mere til ungdomsuddannelserne, og det er gode nyheder for eksempelvis Kolding Gymnasium.

Regeringen havde ellers lagt op til en reform af taxameteret inden for den eksisterende ramme, hvilket betød at nogle uddannelsessteder skulle spare for at andre kunne få mere.

Karina Lorentzen, der er landdistriktsordfører for SF, glæder sig.

-Regeringens reform gik hårdt ud over en del ungdomsuddannelser i Trekantsområdet. Det betød, at nogle gymnasier skulle spare rigtig meget, mens mange nødlidende små gymnasier ikke fik nok ekstra tilskud til at kunne klare sig. SF har sikret flere penge i taxameterordningen, og det betyder, at vi har kunne afbøde besparelserne for nogle og give lidt ekstra til de mest trængte landgymnasier. Det er vi glade for, siger landdistriktsordfører for SF, Karina Lorentzen, i en pressemeddelelse.

SF har dermed sikret flere ændringer i Sydjylland. Kolding Gymnasium slipper for sparekniven. Gymnasiet får lige omkring en million kroner og det var næsten samme beløb, som de skulle have sparet. (Går i minus med 0,1 mio. kr.), oplyser Karina Lorentzen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel