Søndag blev julebrødrenes 40 års fødselsdag fejret på Lillelund Julemuseum nær Brørup.
Hvad giver man to julebrødre, der fylder 40 år? Svaret er naturligvis nisser og andet julepynt.
Tvillingerne Bønny og Brian Lillelund fra Lillelund Julemuseum fyldte søndag 40 år.
Blandt gæsterne på museet var Dorte Nielsen og Viggo Wittenkamp fra Rødding. De havde haft gang i sorteringen af julepynten, og der var sorteret en kasse fra til glæde for brødrene og museet, skriver netavisen migogvejen.
Lillelund Julemuseum afviklede søndag det første af fire julemarkeder, hvor der hver weekend er ni udstillere, der har meldt deres ankomst.