Kolding Netavis

Julekoncerterne med Stig Rossen udsolgt

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
Foto: BlumePress.

Stig Rossen og juleholdet kan i år fejre hele 30 år med deres fantastiske julekoncerter.

Traditionen fortsætter med tre flotte og stemningsfulde koncerter den 21. december, som allerede nu, to måneder før, er udsolgt. Publikum, både nye og gamle, kan se frem til en musikalsk oplevelse i topklasse, hvor gæstesolisten Emmelie de Forest vil sprede juleglæde med sin sang.

Julestemningen vil være i top, når man sidder i Brændkjærkirken og sammen med Flise-pudserne synger med på klassikere som ”Dejlig er jorden” og ”Når du ser et stjerneskud”. Juletræerne er pyntede, og lysene er tændt, og billetsalget til årets jubilæumskoncerter har været en stor succes takket være nummererede rækker, der har gjort det lettere for publikum at sikre sig en plads til en uforglemmelig julekoncert.

Hvis du har sikret dig billet til årets julekoncerter, kan du se frem til en eftermiddag/aften, der er ud over det sædvanlige.

Stig Rossen har i år Emmelie de Forest med som gæstesolist. Pressefoto.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel