Kolding Netavis

Ung mand snuppet for spritkørsel

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Den unge mand blev taget for spirituskørsel i Kolding natten til lørdag, oplyser Sydøstjyllands Politi.

En 19-årig ung mand fra Vamdrup blev stoppet i sin bil på Sdr. Havnegade i Kolding, da en politipatrulje ville tjekke ham. Det skete ved 00.30-tiden natten til lørdag.

Det viste sig, at mandens promille var over de tilladte 0,5. Han blev taget med på skadestuen på Kolding Sygehus, hvor der blev udtaget en blodprøve, der skal vise den nøjagtige promille.

Den 19-årige mand er derfor sigtet for spirituskørsel.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel