Konkurrencen finder sted den 23. oktober.
Hvem har det bedste brød og kager i Danmark? Det bliver afgjort, når BKD (Bager- & Konditormestre i Danmark) afholder konkurrencen Danmarks Bedste Brød & Kager 2024 onsdag den 23. oktober.
Seest Bageri er det eneste bageri her fra Kolding-området, der deltager i konkurrencen. Bageriet deltager i kategorierne:
Danmarks Bedste Rugbrød 2024
Danmarks Bedste Specialbrød 2024
Danmarks Bedste Kransekage 2024
Danmarks Bedste Småkage 2024
Konkurrencen Danmarks Bedste Brød & Kager er:
En fagkonkurrence for professionelle bagere og konditorer.
En konkurrence med professionelle dommere samt lægdommere, der repræsenterer forbrugernes synspunkt.
I alt 40 virksomheder, der beskæftiger bagere og konditorer, deltager ved Danmarks Bedste Brød & Kager 2024 i Odense.