Kolding Netavis

Gratis sportsbriller til børn

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Erhverv
I anledning af Skolernes Motionsdag den 11. oktober sætter Profil Optik fokus på sit tilbud om gratis sports- og aktivitetsbriller til børn med briller i alderen 5-12 år. Pressefoto.

Skolernes Motionsdag nærmer sig, og Profil Optik i blandt andet Kolding, tilbyder gratis sportsbriller til børn i alderen 5-12 år gennem initiativet ‘På lige vilkår’.

For børn med briller kan det være en udfordring at deltage på lige fod i fælles aktiviteter. Derfor ønsker Profil Optik at sikre, at ingen børn føler sig uden for fællesskabet. Indtil nu har over 62.000 børn i hele Norden fået glæde af ordningen med gratis sportsbriller.

Initiativet, som kan fejre fem års jubilæum i år, tilbyder sportsbriller i tre størrelser, lavet af sikre og holdbare materialer. Forældre opfordres til at besøge Profil Optiks butikker for at lære mere om tilbuddet og finde den rette løsning og styrke til deres børn.

Husk, at børn under 10 år skal være henvist via en øjenlæge.

Profilt Optiks butikker i blandt andet Kolding står klar til at uddele aktivitetsbriller til børn mellem 5-12 år med synsnedsættelse. Så flere børn kan deltage i Skolernes Motionsdag uden bekymringer.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel