Kolding Netavis

Tinkas Juleeventyr vender tilbage

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Josephine Chavarria Højbjerg spiller hovedrollen som Tinka. Foto: Agnete Schlichtkrull/TV 2.

Den populære familiejulekalender ‘Tinkas Juleeventyr’ vender tilbage på TV 2 Play og TV 2. Den genudsendes nemlig i december måned.

I ‘Tinkas Juleeventyr’ følger vi nissepigen Tinka, spillet af Josephine Chavarria Højbjerg, der drømmer om at blive en rigtig nisse. Da hendes amulet ikke skifter farve som forventet, begiver hun sig ud på et juleeventyr for at opdage sandheden om sig selv og nissernes historie. På sin rejse møder hun Lasse, spillet af Albert Rosin Harson, i menneskenes verden, oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.

Serien, skrevet af Flemming Klem og produceret af Cosmo Film, blev første gang vist på TV 2 i 2017 og har sidenhen opnået stor popularitet blandt familier og juleentusiaster. Gør dig klar til at genopleve Tinkas magiske eventyr, når ‘Tinkas Juleeventyr’ vender tilbage på TV 2 i december.

Lågekalenderen, hvor overskuddet går til børnene på Julemærkehjemmene, kan købes fra i dag, mandag.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel