Kolding Netavis

Lokale erhverv støtter op om Lyserød Lørdag

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Erhverv
Knæk Cancer ved et tidligere arrangement. Foto: BlumePress (Arkivfoto)

Antallet af kvinder i Danmark, der rammes af brystkræft, stiger. Lokale virksomheder træder til for at vise deres støtte under Lyserød Lørdag den 5. oktober. Bolig- og interiørbutikken Basic & More i Kolding vil donere 10 procent af omsætningen til formålet.

Brystkræft er den mest almindelige kræftform blandt danske kvinder, og antallet af tilfælde er steget med 29 procent over de sidste 20 år ifølge Cancerregisteret. I Region Syddanmark blev 1059 kvinder diagnosticeret med brystkræft i 2022. Flere virksomheder deltager i Lyserød Lørdag for at skabe opmærksomhed om brystkræft og støtte forskningen, oplyser Kræftens Bekæmpelse.

Basic & More i Kolding, der specialiserer sig i boliginteriør og isenkram, vil donere en del af omsætningen fra Lyserød Lørdag og dekorere butikken i lyserødt.

-Vi er stolte af at støtte kampen mod brystkræft. Da vores kundegruppe primært består af kvinder, føler vi det er vigtigt at støtte dem, der støtter os. Derfor pynter vi butikken i lyserødt for at bakke op om begivenheden, fortæller Jeanette Staugaard, butiksansvarlig hos Basic & More i Kolding, i en pressemeddelelse.

Sisan Bové fra Kræftens Bekæmpelse glæder sig over den stigende opbakning fra lokale virksomheder. Hun påpeger, at støtten til Lyserød Lørdag og Støt Brysterne-kampagnen har stor betydning for at øge opmærksomheden om brystkræft og støtte forskningen for at forbedre screening, behandling og opfølgning.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel