Kolding Netavis

SF vælger to stærke sydjyske spidskandidater

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Karina Lorentzen Dehnhardt og Jørgen Kvist. Pressefoto.

Ved det kommende folketingsvalg har SF valgt at stille med to spidskandidater i Syd- og Sønderjylland. Den nuværende folketingsmedlem Karina Lorentzen Dehnhardt vil repræsentere den østlige del, mens Jørgen Kvist vil stå i spidsen for den vestlige del.

Med positive meningsmålinger bag sig håber SF på at sikre mindst to folketingsmedlemmer ved det kommende valg, hvis de fortsat oplever fremgang. Derfor har partiet valgt to stærke kandidater i Syd- og Sønderjylland.

Karina Lorentzen Dehnhardt vil genopstille i områder som Kolding, Vejle, Fredericia, Haderslev, Sønderborg og Aabenraa. Jørgen Kvist, generalsekretær i KFUM og KFUK, stiller op i Esbjerg, Varde, Tønder, Fanø, Vejen og Billund.

-Vi er et hold af gode kandidater med forskellige baggrunde, og det er vigtigt med et venstreorienteret parti, der kæmper for fair pension og velfærd til alle, fortæller Karina Lorentzen Dehnhardt i en pressemeddelelse.

Jørgen Kvist tilføjer:

-Jeg ser frem til en spændende valgkamp med fokus på at bygge bro mellem land og by, fordeling af ressourcer og naturbeskyttelse.

De to spidskandidater får støtte fra en række lokale kandidater, herunder Timm Bøttger, Christian Mutwa Christensen, Magnus Flensborg, Milo Jacobsen Gaarde, Ina Juul Jensen, Susanne Posselt, Yazmin Victoria Madsen, Susanne Posselt og Sofus Teislev.

Om kandidaterne

Karina Lorentzen Dehnhardt: 50 år, bosat i Seest, Kolding. Uddannet lærer, medlem af Folketinget og gruppeformand for SF. Hun er desuden engageret i arbejdet med det tyske mindretal.

Jørgen Kvist: Bosat på Vesterbro i København, født i Esbjerg. Cand. theol. med erfaring som højskoleforstander, præst og generalsekretær for KFUM og KFUK i Danmark. Han har været med til at sikre midler til naturgenopretning i Varde og Holme Ådale gennem Projekt Frit Løb.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel