Læserbrev af Mette Voss, pædagog, Borgergade 38, 6000 Kolding.
“Vi siger det ikke, for så spørger de nok ikke…”. Men jo, vi finder bare selv svarene og de ryster.
Flere af jer har udtalt jer under valgkampen om bedre forhold på børneområdet 0-6 år.
Siden har I, tiltrods for utallige opråb, fakta og forskning, negligeret området. Først ved at sige nej til de kroner, som kommunerne havde mulighed for at få, til at sikre minimumsnormering.
Begrundelsen var at vi har minimumsnormering på området, når det regnes ud på kommuneniveau.
Men når alle institutioner regnes med, også specialinstitutionerne, så er der vitterlig institutioner, hvor tallet ikke gælder og hvor der derfor løbes meget stærkt. Og de foregående års budgetter har ikke gjort det bedre.
I år har flere af jer i forbindelse med budgettet for 2025, i store vendinger fortalt om at Ådalskolen og Karen Blixen Skolen ikke vil blive nedlagt som selvstændige skoler.
Men hvad med de mindste? Hvor bliver jeres fortælling om dem af?
Jeg ved godt, at politik handler om kompromiser, men når der i budgettet for 2025 afsættes bare fem millioner, så jubler jeg på ingen måde. Fem millioner svarer til 10 fuldtidsstillinger.
10 fuldtidsstillinger, som skal dække et helt område.
Nu vil man sætte ressourcepædagoger ind for disse penge. Det vil sige en hånd, der kan komme og hjælpe med at optimere den pædagogiske tilgang på stuen.
En smuk tanke, men det er på gulvet og i dagligdagen, vi mangler hænderne.
Det ved I godt og det viser forskning også.
Mange gange er der skrevet:
“Det handler om mennesker – og mennesker skal behandles ordentligt!”
Håber så sandelig de mindste børns ve og vel regnes med der….for lige nu tyder det ikke på det.
