Kolding Netavis

Forslag til ny busplan i Kolding

Jørgen Ruby
Af Jørgen Ruby Kolding
Et nyt busnet skal få flere til at tage bussen i Kolding by. Foto: Kolding Kommune.

A-busser skal styrke bybustrafikken i Kolding by.

I et nyt forslag til busnet i Kolding bliver der fokuseret på at skabe en mere effektiv og overskuelig bybusbetjening. Planen, som blev behandlet af politikerne i Plan og Teknik den 3. september, indeholder ændringer, der sigter mod at reducere rejsetiden, øge antallet af busafgange og styrke den kollektive trafik.

Det nye busnet, som forventes at træde i kraft i 2025, har til formål at fordoble antallet af passagerer inden for de næste ti år og bidrage til kommunens mål om grøn omstilling. En central del af planen er introduktionen af A-busser, der vil køre hyppigt og mere direkte på strækninger med mange passagerer, samtidig med at der vil være andre busser for at sikre en bred dækning af hele byen.

Selvom der vil forekomme ændringer i bybussernes ruter, vil skoleruter, lokale og regionale ruter forblive stort set uændrede ifølge forslaget. Målet med det nye busnet er at skabe en bedre og mere attraktiv service for passagererne i Kolding.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel