René Færch er tiltrådt er ny klinikejer hos tandlægen.dk på Albuen 23 i Kolding fra den 1. september. Med 13 års erfaring som tandlæge lægger René Færch vægt på medarbejdertrivsel, når han skal føre sin ledelsesfilosofi ud i livet.
Fokus på medarbejdertrivsel bliver kernefundamentet i hans ledelse, som vil forene hans faglige ekspertise med medarbejderudvikling og trivsel.
René Færch mener, at én af styrkerne ved tandlægekæderne er deres fokus på professionel ledelse, som også omfatter medarbejdernes trivsel. Han mener, at når medarbejdere trives, opstår der en positiv arbejdskultur, som også påvirker patienterne og gør arbejdspladsen attraktiv. Endvidere er han glad for at arbejde i kædesamarbejdet, da dette giver mulighed for at fokusere mere på klinikudvikling frem for at skulle håndtere administrative opgaver selv.
René Færch har også tidligere arbejdet med tandlægeforskning på Kæbekirurgisk afdeling på Rigshospitalet samt fungeret som klinisk underviser på Tandlægeskolen i Aarhus.
Privat bor han i Horsens sammen med sin kone og deres etårige søn.