Kolding Netavis

Rekvisitter fra Sygeplejemuseet: Ny sæson starter af Sygeplejeskolen

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kendte
Scenografiassistent Jane Hedegaard Nielsen og chefrekvisitør Rasmus Kock Karlshøj med museumsgenstande, der indgår i TV-serien Sygeplejeskolen. Foto: NærAVISEN.

Historiske genstande fra Sygeplejemuseets gemmer kommer igen på TV-skærmen i dette efterår.

Fans af TV-serien “Sygeplejeskolen” vil her i efteråret kunne glæde sig til, at se historiske genstande fra Sygeplejemuseets samling på skærmen. Det skriver NærAVISEN.

Tang, sprøjte, pilleglas, synstavle og en gammeldags madam blå kaffekande er blot nogle af de knap 400 autentiske genstande fra danske sygehuse og hospitalsafdelinger i 1950’erne, som museet har leveret til brug for skuespillerne i optagelserne.

Bjørn (Jesper Groth), Anna (Molly Egelind), Peter (MIkkel Hilgart) og Else (Ulla Vejby) vender tilbage i sjette sæson af ‘Sygeplejeskolen’. Foto: Mike Kollöffel/TV 2.

Chefrekvisitør Rasmus Koch Karlshøj og scenografiassistent Jane Hedegaard Nielsen besøgte Sygeplejemuseet på Fjordvej for at udvælge genstandene, da det er vigtigt for dem, at TV-dramaet er realistisk og autentisk.

Glad for samarbejdet

Museumsleder Trine Gjesing Antvor fortæller til NærAVISEN, at hun er glad for samarbejdet med TV-serien, da den øger interessen for Sygeplejemuseet og sætter fokus på betydningen af sygepleje.

Den populære dramaserie “Sygeplejeskolen” vender tilbage med en sjette sæson efter to års ventetid. Første afsnit bliver sendt søndag den 8. september på TV 2 Play og TV 2 Charlie.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel