Nu er Imerco Kolding klar til at byde alle velkommen til en ny og større butik.
Det sker efter en omfattende renovering og sammenlægning.
Tidligere husede Kolding Storcenter to separate Imerco-butikker, Imerco og Imerco Home, men da chancen bød sig for at skabe én stor og samlet butik, var der ingen tvivl: Det ville give kunderne en endnu bedre og mere sammenhængende oplevelse.
Begejstret over sammenlægningen
Butikschef Maria Larsen er begejstret over sammenlægningen og ser frem til at vise sin nye butik frem og tage imod alle besøgende:
-Vi har skabt en butik, hvor vores kunder kan finde alt, hvad de drømmer om til hjemmet, og vi er så stolte af resultatet. Den nye butik er ikke bare større – den er også en oplevelse i sig selv, fortæller hun i en pressemeddelelse.
Du kan opleve den nye butik fra torsdag den 15. august, hvor der vil være gode rabatter, der kun gælder i åbningsweekenden.