Kolding Netavis

Koldings ikke-integrationspolitik

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve
Christian Ilcus. Privatfoto.

Læserbrev af Christian Ilcus, Piledamsvej 19, st, 6000 Kolding.

Ifølge integrationsbaromter.dk er integration af de 5100 muslimerne i Kolding et kompleks og subjektivt begreb.

I praksis synes det at fremgå af visionspapiret ”politik for integration og international arbejdskraft”, at det er virksomhedernes interesser der skal tilgodeses. Det kan være en vanskelig balancegang. I hvilket omfang borgerne og muslimerne er hørt ved vi ikke noget om – ej heller om nytteværdien af offentlig politik per anvendt krone.

Hvis vi skal reflektere over snarere end blot reproducere den politiske økonomi lokalt, forekommer følgende tiltag at tjene byens bedste:

For det første en holistisk integrationspolitik der kombinerer økonomiske , sociale og kulturel integration omfattende sprogkundskaber, færdigheder , beskæftigelse og enga-gement i fællesskabet kommunikeret i et nyt samlet udtryk – ikke som skufferne i mormors chatol.

For det andet fællesskabs-baseret løsninger, der bemyndiger immigranter og flygtninge i kvarterer med kant, hvor der hersker sunde tilknytningsformer samt er gode skoler med dygtige og faste lærerkræfter.

For det tredje skal der være et inklusivt sprog og gode fortællinger.

For det fjerde skal dataindsamlings metoder og transparens gennemføres med bruger-venlige platforme forankret i lokal kontekst.

For det femte er fleksibel monitorering og evaluering nødvendig for at sikre, at politikken har en effekt real-time og kan evalueres på.

For det sjette skal samarbejdet med arbejdsgiverne reducere diskriminerende praksisser i rekrutteringen.

For det syende kan uddannelsesprogrammerne forbedres der fremmer interkulturel forståelse fx undervsiningsbøger i islam, jødedommen og kristendommen. Ad åre kunne en en moske med arbrahamistisk dialogcenter tegnet af en skandinavisk arkitekt komme på tale.

For i Kolding kan man sagtens være anderledes og from, sålænge man forener det med en moderne indstilling og bidrager til fællesskabet samt deltager i samfundslivet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel