Afspærringen af Tøndervej er nu ophævet.
En mand er blevet skudt i benet. Han er dog ikke i kritisk tilstand, oplyser Sydøstjyllands Politi på X.
-Vi er i gang med undersøgelser mhp. at afklare det nærmere forløb. Sydøstjyllands Politi vurderer ikke, at der er nogen fare for borgere, der befinder sig i området. Vi har pt. ikke yderligere oplysninger, skriver politiet.
Det er årsagen til, at Tøndervej har været spærret. Skudepisoden er angiveligt sket i Vejrupgade. Politiet har været talstærkt tilstede og der er set flere politifolk bevæbnet med maskinpistoler.
Rosengade, Grønnegade og Østergaardsvej er fortsat afspærret.