Rustvognen, der blev stjålet i Kolding natten mellem søndag og mandag, er fundet efterladt i Ribe.
Bilen er fundet. Sådan lyder det fra bedemændene Brødrene Nielsen.
Bilen – en blå Volvo S80 – der var bedemandsforretningens første rustvogn – blev fundet efterladt på en rasteplads ved Ribe. Bilen er ifølge flere medier blevet brugt til, at transportere tyvekoster fra et indbrud i samme ejendom, som Brødrene Nielsen har deres lager på Esbjergvej i Kolding. Rustvognen var dog efterladt uden tyvekoster.
Bilen har fået lidt skader og ødelæggelser. Men den er dog fundet, lyder det fra Brødrene Nielsen, der sender en tak til alle, der har delt opslaget på Facebook og de som har ringet med informationer.