Kolding Netavis

DMI: Der er igen risiko for “voldsomt” vejr

Tidligere skybrud i Kolding. Foto: JH.

DMI har igen udsendt en risikomelding. Denne gang gælder den for tirsdag.

Tirsdagen kan blive en våd fornøjelse, hvis det holder stik for DMI. DMI har nemlig udsendt en risikomelding, der blandt andet gælder for Kolding og omegn.

Der er risiko for tordenbyger og lokale skybrud. Der kan lokalt falde mellem 15 og 25 millimeter regn på 30 minutter.

Risikomeldingen gælder tirsdag mellem klokken 08 og 22.

Forholdsregler ved skybrud og torden

Ved skybrud og torden skal du være opmærksom på, at lavtliggende områder som eksempelvis kældre, vejbaner og viadukter kan blive oversvømmet. Du skal tilpasse farten til sigtbarheden og kør ikke ud i vand, hvor du ikke kan vurdere dybden. Tjek tagrender, nedløbsrør og afløbsriste nær din bolig. Luk vinduer og døre.

Tordenvejr medfører risiko for lynbrande og fejl på elektriske systemer. Søg ly for tordenvejret indendørs eller i en bil med lukkede døre og vinduer. Søg ikke ly under træer.

Undgå at bade eller at færdes på store, åbne områder som for eksempel fodboldbaner, når lyn og torden nærmer sig.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel