Kolding Netavis

Ung aggressiv mand sendt i detentionen

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen 112
Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Først ville han slås med nogle venner og da politiet ankom, fortsatte den aggressive fremtræden over for betjentene, oplyser politiet.

En 17-årig mand havde natten til mandag en noget aggressiv opførsel ved Circle K-stationen i Sdr. Havnegade i Kolding.

Det var kort efter klokken 03, at manden ville indlede sig i slagsmål mod sine venner. Politiet blev tilkaldt. Og da ordensmagten nåede frem, fortsatte den 17-åriges aggressive adfærd – nu over for betjentene. Manden venner forsøgte, at holde ham fast, for at få ham dæmpet, men uden held.

Manden blev anholdt og taget med i detentionen. Sydøstjyllands Politi oplyser, at den 17-årige var påvirket af euforiserende stoffer. Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, hvilket koster en bøde.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel