Kolding Netavis

Kolding Sygehus åbner ny indgang

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
På Kolding Sygehus har de åbnet indgang 2. Foto: Kolding Sygehus/Sygehus Lillebælt.

Henviste patienter vil altid modtage besked om, at de kan benytte denne indgang.

Kolding Sygehus har åbnet en ny indgang kaldet ‘Indgang 2’, som er den gamle hovedindgang beliggende på Sygehusvej 22, oplyser sygehuset i et opslag på Facebook.

‘Indgang 2’ er placeret tæt ved ‘Kirurgisk Ambulatorium’ og er den indgang, der er mest bekvem for patienter, der skal besøge ‘Graviditet Ambulatorium’ og ‘Familieambulatorium’.

Patienter, der har en aftale på sygehuset og er henvist til at benytte ‘Indgang 2’, vil altid modtage besked herom i deres indkaldelsesbrev. De kan også parkere i parkeringsområdet markeret med P2.

Indgangen har været åben et stykke tid, men det er først nu, indgangen officielt kan bruges.

Andre patienter opfordres til at benytte den officielle hovedindgang til sygehuset.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel