Uheldet skete under en jernbanebro ved Plovfuren i Kolding.
I næsten en time sad en varevogn fast under en jernbanebro ved Plovfuren i Kolding, skriver jv.dk.
Uheldet fandt sted onsdag omkring klokken 13.30, da en medtrafikant meldte til politiet, at tunnelen var spærret af køretøjet.
En patrulje fra Sydøstjyllands Politi blev hurtigt sendt til stedet for at håndtere situationen. Efter cirka 45 minutter lykkedes det at frigøre varebilen, så der igen var fri passage.
Føreren af varebilen klagede over smerter i nakken og blev kørt på skadestuen for at blive tjekket.