Kolding Netavis

Stort trafikbelastet kryds skal udvides: Vil være færdigt ved årsskiftet

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
Krydset Tankedalsvej-Vonsildvej-Haderslevvej-Sdr. Ringvej. Kort: Kolding Kommune.

Arbejdet vil foregå i tre etaper. Første etape varer cirka otte uger.

Kolding Kommune går i gang med at udvide det trafikbelastede vejkryds mellem Tankedalsvej, Vonsildvej, Haderslevvej og Sdr. Ringvej i den sydlige del af byen.

Arbejdet omfatter etablering af ekstra venstresvingsbaner på henholdsvis Tankedalsvej og Vonsildvej, en højresvingsbane på Sdr. Ringvej ind mod Industrivej og andre tiltag for at forbedre trafikafviklingen.

Entreprenøren, M.J. Eriksson, starter arbejdet den 8. juli med planlagt færdiggørelse af ombygningen ved årets udgang. Kolding Kommune vil informere trafikanter og naboer løbende om arbejdet, som er opdelt i tre faser.

I første fase, der varer ca. otte uger, vil der være ændringer på vejen, herunder spærrede spor og omdirigering af trafik. Trafikanter opfordres til at finde alternative ruter for at minimere forsinkelser.

Projektet finansieres gennem Kolding Kommunes infrastrukturpulje.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel