Det var en smuk aften, da der blev fejret sankt hans i Geografisk Have i Kolding.
Sankthansaften blev søndag fejret i Geografisk Have i Kolding. Dagen startede dog allerede klokken 13 med aktiviteter for børnene.
Søndag aften var der hyggemusik med Trio Nylundgaard. Og klokken 21 var det så tid til båltalen. Årets båltaler var Louise Hauberg Lindgaard, som er en ”trolddomshistoriker” fra Ribe, hvor hun er én af folkene bag HEX! Museum of Witch Hunt. I dag skriver hun ph.d. om den danske hekseforfølgelseshistorie. Derudover forsker hun også i magipraksissens historie i tidlig moderne tid (1500-1800). Båltalen handlede om lys og mørke, det gode og det onde, magi og trolddomshistorie, og hvordan det hele hænger sammen med hekseafbrændingerne.
Efter talen var der fællessang og sankthansbålet blev tændt.
Se billederne øverst i artiklen…