Et nyt initiativ hos Friluftsland i Kolding, skal få koldingensere til at reparere deres ting, i stedet for at købe nyt.
Friluftsland i Kolding tilbyder nu reparationsservice til tøj, sko, soveposer og mere, uanset om de er købt i butikken eller ej.
Det nye initiativ har til formål at opfordre folk til at reparere deres ting i stedet for at erstatte dem, hvilket også kan være mere miljøvenligt, oplyser Friluftsland i en pressemeddelelse:
-Vi vil gerne have, at folk bruger deres ting, til de absolut ikke kan mere. Nogle gange er man selvfølgelig nødt til at give op, hvis stoffet er helt mølædt, men som udgangspunkt ønsker vi at tilbyde reparationsservice på et så bredt udvalg af de varegrupper vi sælger her i butikken som muligt. Det er ikke en gratis service, men det er meget billigere end at købe nyt. Og på den måde er det også meget bedre for planeten, siger Tuan Anh Nguyen, der er butiksansvarlig i Friluftsland Kolding, som er indgået i et nyt samarbejde med Outdoor Service, der står for reparationerne
Undersøgelser viser, at danskerne er mere tilbøjelige til at reparere kvalitetsprodukter, hvilket Friluftsland værdsætter.
Tiltaget indgår i en større strategi inden for detailhandelen mod mere reparation og service i de kommende år.