Dansk Model Jernbane Union, DMJU, er tilbage i Sydbank Arena i Kolding.
I denne weekend præsenterer de Danmarks største modeljernbane-udstilling, “Modeltog for alle”. Med over 20 store klubanlæg i forskellige skalaer og mange spændende begivenheder er der noget for enhver modeltogsentusiast.
Årets tema er 3D-print til modelbanen. 3D-print er en prisbillig måde at skaffe unikke modeller til sin modelbane. Det er en del af fremtiden. På udstillingen vil der være mange eksempler og demonstrationer af brugen af 3D-print til modeljernbaner.
“Modeltog for alle” er en begivenhed for alle modeltogelskere.
Søndag er der endnu en mulighed for, at se udstillingen. Der er åbent fra klokken 10-16 i Sydbank Arena.
Se billederne øverst i artiklen…