Hundredvis af morgenfriske gæster stod fredag morgen i kø til officiel åbning af Plantorama Kolding.
Stribevis af forventningsfulde gæster stod i morges klar til at indvie Plantorama Kolding med manér, da dørene officielt blev åbnet til kædens 15. have- og oplevelsescenter i landet.
Med klipningen af den symbolske planteranke var Koldings borgmester, Knud Erik Langhoff, fredag morgen klokken 09 med til at markere den officielle åbning af Plantorama kædens 15. have- og oplevelsescenter i Kolding.
Indehaver af Plantorama, Peter Vang Christensen, og centerchef, Kasper Bjørklund, stod også klar ved indgangen til officielt at byde de forventningsfulde gæster velkommen til et center fuld af liv fordelt på to etager og hele 11.694 kvadratmeter i alt.
Allerede fra klokken 05.30 stod morgenfriske gæster klar med indkøbsvogne til at indvie det nye Plantorama Kolding på jagt efter de mange tilbud på åbningsdagen. De fremmødte blev taget godt imod af Plantorama medarbejdere, der bød dem velkommen med kaffe og croissanter til lyden af musikalsk underholdning, inden planteranken blev klippet, og de første besøgende susede ind gennem dørene.
Vognene blev hurtigt fyldte, og allerede en halv time efter åbningen var de klar til at handle og nogen endda til en anden omgang rundt i byens nye Plantorama have- og oplevelsescenteret.
-Vi er utrolig glade og stolte over endelig at kunne slå dørene op til Plantorama Kolding. Vores dedikerede medarbejdere og samarbejdspartnere har arbejdet hårdt for at skabe et center, der bliver et billede på alt det, som Plantorama står for. Vi har fået skabt et åbent og lyst center, der foruden at hvile på innovative løsninger med omtanke for miljøet, byder på den fulde oplevelsespakke i form af dygtige eksperter inden for vores forskellige afdelinger, Espresso House og et stort legeområde, som forhåbentligt gør det til en unik oplevelse at besøge vores center, lød det fra Peter Vang Christensen, indehaver af Plantorama A/S, imens køen langsomt blev opløst, som gæsterne strømmede ind i det nye center.
Strålende åbningsdag skyder forventningerne i vejret
Med gode tilkørselsforhold og 290 parkeringsmuligheder lige overfor Kolding Storcenter var det tydeligt både at se og mærke, at Plantorama Kolding blev endemålet for hundredvis af gæster denne morgen. Og parkeringspladserne forventes ikke at blive ensomme over weekenden.
-Vi har sitret af spænding forud for denne åbning – og sikke en start. Det er en forløsning og med stor glæde at kunne overvære de mange smilende ansigter, der forsvinder ind i centeret samt opleve den glade atmosfære, som hersker både blandt medarbejdere og gæster på sådan en dag, lyder det fra centerchef, Kasper Bjørklund, som forventer at gå en travl weekend i møde.
Denne fredag er blot startskuddet til en hel weekend, der indbyder til en åbningsfest i stor stil. Plantorama Koldings forventningsfulde medarbejdere har brygget et åbningsprogram sammen, som byder på oplevelser for både små og store samt en masse gode tilbud, hvorfor det forventes, at flere hundrede gæster vil lægge vejen forbi i løbet af weekenden.