Lørdag var der åbent hus på Syddansk Universitet (SDU) i Kolding.
Her kom unge – og deres forældre forbi – for, at blive klogere om de mange uddannelsesmuligheder på SDU Kolding.
Der blev fortalt om bachelor- og kandidatuddannelser samt efter- og videreuddannelsestilbud. Der kunne lyttes til oplæg. Man kunne tale med studerende og undervisere, og udforske karrierehjørnet med tidligere studerende. Der kunne fås vejledning om optagelse, høre om studiemiljøet, se studieboliger og meget mere.
Syddansk Universitet i Kolding opruster i øvrigt i år inden for IT-området. Campusbyen byder velkommen til to nye kandidatuddannelser fra efteråret 2024:
Data Science og Cand.merc. i data-drevet forretningsudvikling. Begge uddannelser udbydes på engelsk.
Og så var der koncert med Mica Lizio i forbindelse med Kold Festival, der slutter lørdag. Flere af musikerne i Mica Lizio har rod i et ungt og sprødt musikmiljø omkring Kolding.
Senere var der afslutningsvis koncert med de to Kolding-drenge i duoen Discount.
Se billederne øverst i artiklen…