En ung mand fra Kolding er blevet sigtet for både bedrageri og overtrædelse af knivloven efter en taxatur.
En 26-årig mand fra Kolding tog torsdag en taxa fra Vejle til Ahorngade i Vejen. Turen kostede 1113 kroner.
Det viste sig dog, at han ikke havde penge til at betale, hvilket har ført til en sigtelse for bedrageri, oplyser politiet til netavisen migogvejen.
Ved en ransagning af manden opdagede politiet desuden, at han havde tre knive på sig. Derfor er han også blevet sigtet for overtrædelse af knivloven.