De bliver fejret efter sommerferien.
Den 6. juli kan både Kenneth Laugesen og Flemming Wænnerstrøm fejre 25 års jubilæum hos Dansk Auto Logik A/S i Vamdrup.
De blev begge ansat som chauffør af autotransporter for 25 år siden og har gennem årene på dygtig vis leveret tusindvis af biler ud til forhandlere i hele landet.
Kenneth Laugesen kører stadig som chauffør. Flemming Wænnerstrøm er for ganske nylig blevet pladsmand. Her hjælper han blandt andet sine chauffør-kolleger med at finde de biler frem, der skal læsses på lastbilerne.
Dansk Auto Logik fejrer Kenneth og Flemming efter sommerferien med en reception for kolleger og familie.