Læserbrev af Annette Godsvig Laursen, formand for HK Stat Sydjylland, Matrosvænget 187, 6700 Esbjerg.
Endnu en kendt politiker har sendt en bog på gaden om stress, og igen taler vi om alle samfundets stressfaktorer, og hvad man kan gøre for at beskytte sig imod dem.
Det er godt. Som stressekspert Malene Friis Andersen for nyligt har påpeget, har markante politikeres stresssygemeldinger og åbenhed om dem skabt et momentum i stressdebatten.
Tabuet er så småt ved at nedbrydes og heldigvis for det.
Der er bare et vigtigt aspekt, som lidt for ofte glemmes i debatten, og jeg derfor føler trang til at nævne. Nemlig arbejdsgivernes ansvar.
For det kan godt være, at vi hver især har et ansvar for at lære at navigere i nutidens stressfaktorer med bl.a. sociale medier og et 24-timers samfund. Men arbejdsgiveren har altså et ansvar for at hjælpe os.
Arbejdergiveren skal bl.a. hjælpe os med at prioritere opgaver, sikre godt arbejdsmiljø, spotte stresssymptomer og guide os nænsomt tilbage til arbejdslivet, hvis stressen alligevel får os.
Det sker bestemt ikke altid, er min erfaring som formand for de sydjyske HK’ere ansat på statens område. Alt for mange steder bliver stress helt fejlagtigt betragtet som den enkeltes problem og ikke arbejdspladsens.
Det skal vi have gjort op med, før vi kan komme folkesygdommen stress til livs.
Arbejdsgiverne må stoppe med at putte sig, og de må tage ansvar.
