Kolding Netavis

Nej til mere trafikkaos på Vejlevej

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve
Privatfoto.

Læserbrev af Jakob Ville (V), gruppeformand for byrådsgruppen, Chr. Winthers Vej 17, 6000 Kolding og Søren Rasmussen (DF), gruppeformand for byrådsgruppen, Primulavej 7, 6000 Kolding.

I dag er der på Vejlevej, fra Bramdrupdam til Vestre Ringgade: 2 Coop 365, 2 SuperBrugsen, 1 MENY, 1 REMA1000, 1 NETTO, 1 LIDL og 1 BILKA.

Nu er Konservative, SF og Socialdemokraterne så blevet enige om, at der skal være yderligere en dagligvarebutik, på ”Ford-grunden” og ikke nok med det, der skal til denne også etableres endnu et lyskryds.

Vi har længe hørt de tre partier, fortælle om, at Kolding skal være mere ambitiøse og stille større krav til udviklingen. De samme partier, mener så åbenbart, at svaret på det, er endnu flere dagligvarebutikker og lyskryds på Vejlevej.

Når det nu er hvad Konservatives, SFs og Socialdemokratiets ambitioner rækker til, så siger både Venstre og Dansk Folkeparti NEJTAK!

”Ford-grunden” har en så central placering, at vi mener at den sagtens kan bruges til noget der er langt mere ambitiøst. Flere lyskryds, mere kø og flere discountbutikker er ikke udvikling. Det tosset.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel