Selv om der endnu er et par dage til jul, har foreningen Hospitalsklovne Trekantsområdet modtaget to julegaver – endda på samme dag.
Foreningens formand, Geert Madsen, har fra firmaet Bykalender i Århus, der står bag udgivelsen af Kolding-julekalenderen, modtaget en donation på 10.000 kr. Samtidig har han fået at vide, at firmaet også i 2024 vil have klovneforeningen som samarbejdspartner i Kolding. Det er ensbetydende med, at der også i december næste år vil komme en donation på minimum 10.000 kr.
-Vi synes hospitalsklovnene gør et fantastisk arbejde i Kolding. Derfor vil vi også næste år støtte foreningen økonomisk. Vi ved, at pengene kommer de indlagte børn til gode, siger Cille Hjort fra Bykalenderen.
-At få to julegaver på samme dag gør ekstra meget ved julehumøret. Det er dejligt, at Cille Hjort & Co tænker på os. Det skylder vi dem stor tak for, siger Geert Madsen.