Kolding Netavis

Stor ros til dagtilbudsområdets ansatte

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve
Hans Holmer (SF). Foto: Bo Nielsen.

Læserbrev af Hans Holmer (SF), formand for Børn og Uddannelse, Skovbogade 8, 6000 Kolding.

Jeg vil gerne rose det flotte arbejde, der udføres i Kolding kommunes dagtilbud. Og derfor glæder jeg mig også over, der er velfortjente flere penge til pædagogerne ved de netop afsluttede trepartsforhandlinger.

Det er ikke kun mig, der synes, det er flot arbejde. KL’s Børne- og Undervisningsudvalg er meget optaget af at komme ud i landet og besøge daginstitutioner, og i gå dialog med mange lokale politiske om best practice. Jeg var meget stolt over at KL’s udvalg har prioriteret at besøge Daginstitutionen Kildemosen i Kolding kommune for at høre, hvordan vi arbejder i vores daginstitutioner.

Politisk arbejder vi med ´Ro på´ til det lange seje træk – frem for usammenhængende ´Tivoli-tiltag.´

Fagligt arbejder børne og uddannelsesforvaltningen med sammenhængende dagtilbudsudvikling i hele organisationen. Og vi har over lang tid haft den ”den røde tråd” med fokuserede indsatser. Ligesom vi bruger tilsyn som udviklingsredskab. Men det lykkes kun, fordi engagerede ledere og ansatte bakker op.

Sidst og ikke mindst skiller vi os nok ud fra andre kommune ved at have en evalueringskultur, hvor vi bruger data og forskningsviden for at bliver klogere på det flotte arbejde vores medarbejder hver dag yder i vores daginstitutioner. Det betyder at kommunens børn sikres et godt og udviklende pædagogisk miljø.

Vi arbejder også med professionel læring, kompetenceudvikling og læringsledelse. Og sammen med faglig ledelse, netværksledelse, samarbejde og videndeling er det måske en af hemmelighederne bag, hvorfor vi i Kolding gør det så godt på daginstitutionsområdet, at KL’s Børne- og Undervisningsudvalg netop valgte Kolding.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel