Nissepigen Kandis var i centrum af Kolding. Her spredte hun juleglæde under søndagsshoppingen her i december. Butikkerne i city havde nemlig også åbent til julehandlen.
Da nissepigen Kandis ankom til Julemandens Hus, begyndte hun straks at synge og lege med børnene. Og så gik det hurtigt. For kort efter var der en mindre menneskemængde samlet for at møde hende.
Alle var begejstrede for at se den velkendte nissepige, der også har medvirket i alle julekalenderne sammen med Pyrus.
Underholdt på Akseltorv
Efter at have spredt masser af juleglæde i Julemandens hus, gik nissepigen Kandis videre til Akseltorv, hvor hun fortsatte med at underholde og glæde alle, der var mødt op til søndagsshopping.
Med sit smittende smil og sin dejlige sangstemme bragte Nissepigen Kandis stor glæde til både børn og voksne. Hun fortalte spændende eventyr og sang sine populære julesange, heriblandt hittet “Glad i bad”.
Det var en fantastisk dag fyldt med julestemning, latter og fællesskab, og nissepigen Kandis bidrog til at gøre shopping oplevelsen endnu mere magisk for alle i Kolding City. Kandis vender tilbage til Kolding igen både den 10. og 17. december.
Se billederne øverst i artiklen…
Hvem er nissepigen Kandis
• Christiane Bjørg Nielsen er 57 år.
• Hun er både skuespiller og sanger.
• Hun har medvirket i tre af i alt fire Pyrus-julekalendere: Alletiders Nisse, Alletiders Julemand og Pyrus i Alletiders Eventyr. Her spillede hun den artige nissepige Kandis.
Kilde: Wikipedia