Søndag besøgte Gertrud Sand Lillelund Julemuseum nær Brørup.
Søndag eftermiddag gæstede Carsten Knudsen Lillelund Julemuseum nær Brørup. Her skulle han give koncert, der var totalt udsolgt.
Ved samme lejlighed kom Carsten Knudsen også ind i de originale kulisser fra den populære “The Julekalender”, der for første gang blev sendt på TV2 tilbage i 1991. Nu sendes den hver jul på TV2 Charlie. Carsten Knudsen spillede Gertrud Sand og nissen Günther.
Carsten Knudsen roste museets præsentation af den landskendte julekalender, skriver netavisen migogvejen.
Museets indehavere, Bønny og Brian Lillelund, glædede sig over at kunne præsentere Gertrud Sand alias Carsten Knudsen.
Lillelund Julemuseum har åbent frem til 30. december tirsdag til søndag fra klokken 11-16. Der er aftenåbent hver torsdag og fredag, hvor der er åbent indtil klokken 21. Du finder Lillelund Julemuseum på Sønderskovgårdvej 6, 6650 Brørup.
Se billederne øverst i artiklen…