Kolding Netavis

Koordineringen af julehjælpen i Kolding fortsætter

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Foto: Kolding Kommune.

Koordineringen af Julehjælpen i Kolding Kommune fortsætter igen i år, hvor 14 organisationer, foreninger og kirker samlet uddeler 544 pakker julehjælp.

Gennem flere år er organisationer, foreninger og kirker i Kolding Kommune gået sammen om at lave en samlet julehjælp, så det er lettere og mere overskueligt at søge.

Dels fordi det kan være svært at overskue alle ansøgningsskemaer, hvis man vil ansøge om julehjælp. Og dels sikrer, at langt flere får hjælp, da man kun modtager julehjælp fra en af de 14 organisationer.

I fællesskab med Kolding Kommune har de lavet ét fælles ansøgningsskema, som man kun skal udfylde én gang. Så har man automatisk sendt en ansøgning af sted til alle 14 organisationer.

Så den koordinerede indsats sikrer, at så mange familier som muligt får glæde af julehjælpen fra en af følgende:

  • Røde Kors Kolding
  • Røde Kors Lunderskov
  • Røde Kors Vamdrup
  • Røde Kors Christiansfeld
  • Den Danske Frimurerorden – Kolding
  • Kolding Madhjælp
  • Kirke i Byen
  • Sankt Nicolai Kirke
  • Skanderup Kirke
  • Tyrstrup Kirke
  • Vamdrup Kirke
  • Vejstrup Hejls Taps Kirker
  • Nr. Bjert Kirke
  • Den Blå

Ansøgningsfrist er den 27. november 2023 klokken 08. Ansøgningsskemaet finder du her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel