Bowlingklubben Trekanten KIF har sat sig på 7 ud af de 12 pladserne på det danske landshold til Verdensmesterskaberne i Kuwait.
Det danske bowlinglandshold skal fra den 3. til 15. oktober konkurrere til verdensmesterskabet i Kuwait.
Bowlingklubben Trekanten KIF, som har til huse i Sydbank Arena i Kolding, har præsteret at få syv spillere med på landsholdet, og derudover har tre øvrige spillere optrådt i Kolding-trøjen.
Klubben satsede stort
De mange Kolding-spillere på landsholdet kommer efter en storsatsning fra klubbens ledelse helt tilbage i 2008, hvor klubben for alvor tog træningsniveauet til nye højder.
Trænere fra USA blev hentet ind til træningssessioner og træneruddannelser, som skabte fundamentet for at sikre verdensklassetræning i Kolding. Dertil investerede klubben i det tekniske udstyr, som kun fandtes i de absolutte verdensklassetræningsanlæg på daværende tidspunkt.
Energien fra spillerne og trænerne skabte et miljø i Kolding, som ynglede fantastiske bowlingspillere. Bowlingklubben Trekanten KIF blev en del af Kolding Talent, som sikrede kompetente trænere og endnu mere god træning for spillerne.
Bowlingklubben Trekanten KIF er repræsenteret med følgende spillere:
Mai Ginge Jensen, Thomas Larsen, Mikkel Brus Sørensen, Cecilie Dam, Mathias Grønne Ankerdal, og brødrene Tim og Mik Stampe. De sidste fire nævnte har været igennem hele Kolding Talent-systemet og nydt godt af den ekspertise, som linjen giver mulighed for. Det er et kæmpe skulderklap til spillerne, klubben og Kolding Talent.
Bowlingklubben Trekanten KIF har på både herrer og damesiden været i den absolutte danske topelite i de seneste ni år, med top 2-placeringer i den hjemlige liga. Det har givet tre guldmedaljer hos damerne og seks guldmedaljer hos herrerne.
Bowlingklubben har tidligere hyldet deres spillere for præstationer til verdensmesterskaberne. Af de syv spillere der er med kan nævnes at Mai Ginge Jensen og Thomas Larsen tidligere har vundet verdensmesterskabet, mens Cecilie Dam og Mik Stampe har taget bronzemedaljer med hjem.
Selv om VM-konkurrencen er hård, så er det lykkedes lille Kolding at gøre sig gældende på den helt store scene, og der er forhåbninger om at det kan lykkes igen.
Spillerne som er med har bestemt muligheden for at have medaljer med hjem, men det bliver uden tvivl en svær kamp, og hvor den danske nation er medaljekandidater, men ikke den største favorit til guldet.