Virksomheden i Lunderskov har ansat en ny salgschef.
WOCA Denmark, som står bag Trip Trap Woodcare, producent af træplejeprodukter og overfladebehandlinger, har udnævnt deres nye salgschef. Valget er faldet på Torben Olsen.
Han kommer med en imponerende baggrund inden for salg og ledelse, hvilket vil styrke WOCA Denmarks position yderligere på markedet.
Branchen er ikke spor fremmed for Torben Olsen, da han har erfaring fra konkurrenterne Junckers og Faxe. Med adskillige år i branchen bringer han en betydelig mængde viden og ekspertise med sig.
-Jeg er begejstret for at blive en del af WOCA Denmark og påtage mig ledelsen af salgsteamet. Det, der tiltrak mig ved stillingen, er den markante vægt, virksomheden lægger på træ og træpleje. Dét er noget, som WOCA Denmark er verdensmestre i, fortæller Torben Olsen i en pressemeddelelse.
Han er 53 år gammel og bor i Aalborg sammen med sin kone og deres to børn.
Fokus på den fortsatte vækstrejse
Torben Olsen vil i sin nye stilling være ansvarlig for at udvikle og implementere salgsstrategier, udvide kundebasen og styrke WOCA Denmarks position som branchens førende leverandør af træplejeprodukter.
Virksomheden ser frem til at drage fordel af Torben Olsens dygtighed og ledelsesmæssige kompetencer, som vil bidrage til at fortsætte virksomhedens vækstrejse.
-Jeg ser frem til at arbejde sammen med WOCA Denmarks dedikerede team for at opnå endnu større succes. Deres vedvarende fokus på bæredygtighed og deres initiativer i den retning er afgørende for den fortsatte vækst, slutter Torben Olsen, der vil være i Lunderskov efter behov.
WOCA Denmark har til huse på Tværvej i Lunderskov.