Kampen endte i straffesparkskonkurrence. Paul Ngongo brændte straffesparket, der sendte Kolding ud. Kampen mod FC Nordsjælland endte 4-5.
Kolding IF var tæt på, at skabe sensation i Oddset Pokalen torsdag aften, da superligaholdet FC Nordsjælland var på besøg på Autocentralen Park i Kolding.
Kolding kom foran 1-0 i starten af anden halvleg – i det 46. minut, hvor Asger Beck Jensen scorede til 1-0. Men blot to minutter senere udlignede FC Nordsjællands Benjamin Nygren til 1-1.
Men Kolding ville mere. I det 54. minut gjorde Isak Frederik Tånnander det til 2-1. Men det lykkedes FC Nordsjælland, at udligne til 2-2 efter 76 minutters spil. Målscoreren her var Martin Frese.
2-2 blev resultatet i den ordinære spilletid. Og der kom heller ingen scoringer i den forlængede spilletid. Derfor måtte holdene ud i straffesparkskonkurrence.
Kolding kom foran og FC Nordsjælland brændte, da Koldings målmand nappede bolden. Men Kolding brændte tre straffespark – og det sidste brændte spark – af Paul Ngongo – sendte Kolding ud af pokalturneringen.
Kampen endte 4-5 og aftenens kamp blev endestationen i dette års Oddset Pokalen.
Men Kolding var dog tæt på, at skabe sensationen. Så absolut en flot kamp af Kolding IF.
Se billederne øverst i artiklen…