Hærværket gik ud over otte biler i Kolding.
Otte biler, der holdt parkeret i Clemensgade i Kolding, har været udsat for seriehærværk, oplyser Sydøstjyllands Politi.
-Bilerne er blevet ridset hen af siderne – enten med en nøgle eller en skruetrækker, fortæller vagtchef Steffen Wolf.
Hærværket er sket mellem midnat natten til søndag og frem til klokken 09 søndag formiddag.
Sydøstjyllands Politi vil gerne i kontakt med eventuelle vidner, der har set noget. Politiet kan kontaktes på 114.