En deltager fra Lunderskov er med i årets Robinson Ekspedition.
Når Robinson Ekspeditionen fejrer 25 års jubilæum – og ruller over tv-skærmen fra september, er det med deltagelse her fra vores lokalområde.
34-årige Kaleepan fra Lunderskov er nemlig med på årets deltagerliste. Og fra vores nabokommune Vejle deltager 31-årige Maria.
Siden 1998 har Robinson Ekspeditionen budt på episke ven- og fjendskaber, barske konkurrencer og taktiske genistreger – og 25-året for det populære program bliver ingen undtagelse, når Jakob Kjeldbjerg atter byder 22 nye overlevere velkommen i Malaysia med en anderledes overraskelse i skjorteærmet.
Ekspeditionen varer 42 dage og til sidst står kun én af årets deltagere som vinder af Robinson Ekspeditionen 2023.
Du kan følge med i dette års ekspedition fra 4. september på TV3 og Viaplay.