Branden er slukket, men der er fortsat så varmt i parkeringskælderen, at stedet endnu ikke kan undersøges.
Det var en voldsom brand, der fredag aften ved 18.40-tiden brød ud i en parkeringskælder under en etageejendom i Christian 10 Gade i Kolding.
Sort røg væltede ud fra parkeringskælderen. Det tog adskillige timer for Trekantbrand, at få slukket branden. Branden er her lørdag formiddag slukket, oplyser vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jesper Knudsen, til Kolding Nyheder.
Beboere i 36 lejligheder blev evakueret. De er her lørdag ved 10-tiden så småt ved, at kunne komme tilbage til deres lejligheder, oplyser politiet.
En yngre mand blev fredag aften kørt på Kolding Sygehus – til tjek for røgforgiftning.
Parkeringskælderen er endnu så varm, at brandstedet endnu ikke kan undersøges:
-Undersøgelsen vil nok først ske i næste uge, siger vagtchefen.
Brandårsagen er derfor endnu ukendt.
Se billederne øverst i artiklen…