Klumme af forfatter og klummeskribent, Vibeke Henriksen, Kolding.
”-Vibeke, du er så ung og naiv”. Kommentaren faldt, fordi jeg havde vist min interesse for tøj og tørklæder i en samtale, og hvor jeg havde været lidt kæk og købt højhælede i leopardprint, som jeg bar til dagens politiske møde.
Jeg tænkte lidt over det, og ja måske, det er jeg på mange måder, sikkert også, i hvert fald på nogle områder af livet, men alligevel, så har jeg, ikke en klassisk kernefamilie-fortælling bag mig og har prøvet sikkert mere på egen krop, end mange andre både har set og oplevet.
Da jeg selv er vokset op under svære forhold med en alkoholiseret familie, og med en far som brugte vold og psykisk terror for at holde sammen på familien og kender derfor alt for godt til at være socialt udsat. Jeg ved, hvor hårdt det kan være at opleve sig stigmatiseret og ikke føle sig lige så god som de andre. Hvordan de udeblevne eksamensresultater kan have stor betydning for voksenlivet og (for)følger en hele livet.
Det kan være en konstant kamp at finde sin plads på arbejdsmarkedet og få de samme muligheder som andre, når man ikke har opnået de rigtige karakterer og hvordan følelserne sætter sig som en selvopfyldende profeti, at man hele tiden bliver anset for ikke at være ligeså god, som de andre. Når andre hele tiden stempler én til ikke at være ligesom andre, men anderledes. Man bliver hele tiden skubbet ud på kanten af fællesskabet, og får oplevelsen af, at man ikke rigtig hører til. (fra bogen -Fra begge sider af skrivebordet af Vibeke Henriksen)
Omend satte bemærkningen tankerne i gang, er jeg den nye ”Gucci-Helle” alias Helle Thorning-Smidt – kandidaten med de bedste tasker. Men som desværre også har fået flere sexisme rubrikker i medierne som ”Bambi-Helle -Kønt smil, god røv” mærkatet efter sig – og man, må sige, når man nu vejer over 100 kg, så er der da lidt r.. at kigge på.
Jeg googlede Helle Thorning frem, da jeg ville genlæse hendes reagereren i sagerne, og som altid er hun meget autentisk, og hviler i den hun er, og udtalte bl.a. til avisen ”Altinget”, ”-jo, men jeg er også så meget andet”. Jeg har smagt på ordene mange gange, de seneste dage, og hvis man følger lidt med i medierne, kan man se, at Helle ikke har givet efter for folks åbenlyse foragt over at hun tillader sig at tro, at hun er noget. Hvilket er en kæmpe inspiration og stærkt af hende.
Citatet ”Don´t judge a book by its cover” kom over mig, for man skal ikke vurdere nogen eller noget alene ud fra udseendet, for dybest set aner man ikke, hvad mennesker har med sig i bagagen, for det kan man ikke se med det blotte øje. Men det som inspirere mig, er at man står ved sig selv, og sin integritet, for man kan godt være pisse dygtig til sit fag, have stor viden inden for et bestemt område, og have evnen til at udvikle, være konkurrencedygtig og udvise hårdt arbejde og være stilbevidst, uden at behøve at ende på de snavsede hylder.
Selvtillid og integritet er så meget mere end bare et ydre udtryk, og det har intet at gøre med at være ung og naiv.
