Heldigvis spredte ilden sig ikke, oplyser politiet.
Det var en skorstensbrand, som brandvæsnet onsdag aften klokken 19.51 rykkede ud til på Hoppesvej i Vonsild. Det fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Steffen Wolf, tidligt torsdag morgen til Kolding Nyheder.
Kort før klokken 20 indløb en melding om brand i et hus på Hoppesvej. Det viste sig dog, at der var tale om en skorstensbrand. Brandvæsnet hindrede, at ilden spredte sig yderligere. Skaderne skulle derfor være begrænsede, oplyser politiet.
Da alarmen indløb rykkede fire brandbiler, en ambulance, lægebil og politi ud til Hoppesvej.
Se billederne øverst i artiklen…