Også i år bliver der mulighed for, at komme til julekoncert med “Gertrud Sand” fra The Julekalender – også kendt som Carsten Knudsen fra De Nattergale.
“Show Speciel” er titlen på showet med Carsten Knudsen, der besøger Lillelund Julemuseum nær Brørup. Det sker den 27. oktober.
-Det er helt vildt for os det her, fortæller de to julebrødre, Bønny og Brian Lillelund.
-Vi kan næsten ikke forstå det. Drømmer vi eller hvor er vi, tilføjer de.
Sidste års koncert blev et tilløbsstykke, så der måtte arrangeres to koncerter i alt.
Koncerten finder sted den 27. oktober klokken 15. Billetter kan købes her. Husk varmt tøj, da koncerten holdes i en kold hal. Der er begrænset antal pladser til koncerten.