Kolding Netavis

Uno-X i Kolding fejrer åbningen

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
Foto: Elo Christoffersen.

Uno-X i Kolding markerer åbningen med åbningstilbud.

Bilister i Kolding vil nu opleve nye farver og logo, når de skal tanke eller vaske deres bil. Det sker, da Uno-X har overtaget den tidligere Shell-station på Ndr. Ringvej 118 i Kolding.

Åbningen af de nye stationer markeres med en prisrabat mellem klokken 15 og 18, hvor bilister vil få en krones rabat på brændstof på åbningsdagen – onsdag den 7. februar. Yderligere vil bilister på åbningsdagen få 50 procent på enkeltvaske i vaskehallen og i en måned frem.

-Vi er glade for at invitere alle bilister til at besøge vores nye Uno-X-station ud i Kolding. Selvom man ikke altid ser os på stationen, er vi altid lige i nærheden. Bilister kan altid forvente en pæn station med papir og handsker, og har man brug for hjælp, er vi altid kun et telefonopkald væk. Vi glæder os til at markere åbningen i fællesskab med bilister fra Kolding og omegn, fortæller Ivan Milther, Distriktspartner hos Uno-X, i en pressemeddelelse.

Udvidelse af Uno-X-netværket

Uno-X er en del af Reitan Retail og er begyndt at samle hele forretningen Uno-X under ét brand, der kommer til at dække over stationer til både privatbiler og tung trafik.

Med udvidelsen af de 57 nye stationer udvider selskabet sit netværk fra 222 stationer til i alt 279 stationer. Dette betydelige skridt fremad positionerer Uno-X som landets næststørste stationskæde. Konverteringerne af de nye stationer blev påbegyndt i starten af januar 2024 og forventes afsluttet før sommeren.

Uno X
Foto: Elo Christoffersen.

Claus Gottlieb, markedsdirektør i Uno-X Mobility, er glad for den nye station i Kolding:

-Vi glæder os til at byde vores kunder velkommen på den nye station i Kolding, hvor vores vigtigste opgave bliver at levere enkle løsninger, der gør det nemt at være kunde hos Uno-X. Uanset om vores kunder har brug for benzin, vask eller opladning vil Uno-X være med til at udvikle fremtidens mobilitet.

Eksisterende kunderelaterede ydelser består

Uno-X bekræfter også, at vaskenøglen stadig kan bruges i vaskehallen, og at Shell Card Erhverv/Q8 Erhvervskort fortsat vil blive accepteret på stationen.

På den måde sikres det, at eksisterende serviceydelser stadig kan benyttes og være tilgængelige for kunderne.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel