Læserbrev af Mette Voss, pædagog, Låsbygade 44, 2., 6000 Kolding.
Kære Hans Holmer og medlemmer af Børn og Uddannelse. Der er gentagne gange skrevet læserbreve, sendt mails og afleveret materiale til jer alle i Børn og Uddannelse, som viser vores praktiske hverdag i daginstitutionerne.
Hver gang med håb om, at det blev taget alvorligt og hvis ikke en ændring, så en tilbagevenden på div. skriv om hvad der så ku’ gøres.
Senest har jeg opfordret jer i Børn og Uddannelse til, at I ku’ komme i praktik i institutionerne, således at I med baggrund i den faktiske hverdag ku’ tage beslutninger, som kommer børnene i daginstitutionerne tilgode.
Men nej..ingen respons er det blevet til. Hvorfor kan man kun undre sig over.
Nu læser jeg at to byrådspolitikere fra Venstre skal i praktik i en butik i midtbyen
Alt respekt for at dette indblik er nødvendigt, men hvor bliver I af?
Hvis det kan lade sig gøre, hvad afholder jer så for at få praktisk viden om den virkelighed fra daginstitutionerne, som vi er en del af?
Det handler om vores børns dagligdag. Det kan I kun støtte op om.