Der kører færre tog onsdag morgen. Der er skinnebrud ved Kolding og Vamdrup, oplyser DSB.
Onsdag morgen kører der færre tog. Der er længere rejsetid og færre tog mellem Fredericia – Kolding – Esbjerg samt mellem Fredericia – Sønderborg. Det skyldes skinnebrud ved Kolding og Vamdrup, oplyser DSB.
InterCity-togene mellem Fredericia og Flensborg kører men med forsinkelser.
Der er ingen tidshorisont på, hvornår bruddet på skinnerne vil være repareret.