Kolding Netavis

Bliv klogere på dine cravings

Torsdag den 25. april kan du lære om trangen til forbudte sager til foredrag med en ekspert i menneskets vaner og fristelser.

Du kender sikkert det at få en voldsom trang til en bestemt madvare: “Jeg MÅ have chokolade – og det skal være NU! Jeg kan ikke lade være…” En sådan trang, der opleves, som om man ikke kan kontrollere den – og som ofte melder sig, selv om man ikke er sulten! Den betegnes også “craving” og er et meget udbredt fænomen, skriver Kolding Bibliotek.

Hvorfor opstår cravings, og hvordan lærer man at undgå at handle på dem? Bliv klogere på fænomenet, når cand.psych., ph.d. og lektor Anette Schnieber fortæller om cravings.

Til foredraget vil hun gennemgå den psykologiske forskning, der forklarer, hvorfor cravings opstår, hvordan vi kan undgå at handle på dem, samt hvorledes de hænger sammen med hverdagens mindre voldsomme fristelser og spisevaner.

Arrangementet foregår i Bryggeriet på Kolding Bibliotek den 25. april klokken 18.30-20.30. Hent en gratis billet på www.koldingbib.dk.

Arrangementet er lavet i samarbejde med Forskningens Døgn, Ingeniørforeningen og DR-temasamarbejdet “Maden mellem os”.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *