Kolding Netavis

Stop den fjendtlighed mod biler

Nikolaj Steffenauer (LA). Foto: BlumePress (Arkivfoto)

Læserbrev af Nikolaj Steffenauer (LA), tidligere organisatorisk landsformand, Vestervænget 1a, 6000 Kolding.

I JV Kolding lørdag kan vi igen læse om byrådets planer for at lukke Kolding midtby endnu
mere af for bilister.

Det er den forkerte vej at gå.

Koldings borgere og jeg mener hele Kolding. Dem der bor i Christiansfeld, Vamdrup og alle
andre byer omkring os, har biler. De har biler for at få deres hverdag til at fungere. Det skal
vi ikke modarbejde, men sikre at der er gode muligheder for.

Biler skal bruge P-pladser og fremkommelighed.

Hvis vi fortsat har den tåbelige tilgang, at lukke af og hindre bilisterne god adgang til
Koldings midtby, så ødelægger det butikkerne i midtbyens mulighed for at drive en ordentlig
forretning og dermed er der flere af dem der lukker.

At planerne ikke hindrer bilister er en and. Hver gang man hindrer kørsel, uanset hvilken
type, bliver det mere besværligt at bevæge sig rundt.

Vi er nødt til at formode en meget stor del af den trafik der laver gennemkørsel i området er
grundet myldretid og trafikale hindringer på motorvejen. Jeg har, som så mange andre
Koldingborgere, brugt min viden om Koldings veje til at finde alternative ruter når vi igen og
igen oplever at alle veje bliver blokeret af trafik fra motorvejen som kører igennem Kolding
ved uheld på motorvejen.

Således vil lukningen blot gøre at trafikken bliver endnu mere komprimeret på de veje, der er
rigeligt presset i forvejen med den konsekvens at folk vælger bymidten fra.

Det er den forkerte vej at gå.

Den rigtige vej er at sikre at trafikken glider og at der er rigeligt med P-pladser, ellers dør
vores bymidte. Den samme bymidte byrådet ønsker skal være levende og attraktiv.

Vi skal i stedet gøre alt vi kan for at sikre nem adgang til bymidten og så mange P-pladser
som muligt.

Det er den rigtige vej at gå. Kom nu byråd – Vi kan godt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel